Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
ncermere, hertes jevnligere om dem *)> Men pludselig
opfyldtes Alt med Hunnernes rcedssmme Navn. Alle,’
rede vare de gaaede over Volga; allerede havde de un?
derlvunget Alanerne; allerede siode de ved Donfioden
og Gothernes Groendse; allerede oversvommede de (A.
1 75) Landstrcrkningerne vesten for den mceotiske Soe.
Fra himmelhsie Sneefielde og dybe Skove saa
talte man vare et nyt Slags Barbarer brudte ud
som en Strom, mallige i Mcengde, uimodstaaelige i
Magt, behændige uden Lige, aldrig seilende Skytter,
flyvende paa vindsnare Heste, tigervilde, Troldecet, av,’
let i Omgang med Die’vle. Deres Navns og Vaa,<
bens Skrcek forogedes ved det FryHtelig-siygge i de.’
res Udseende. Undersåtsige af Statur, med -brede
Skuldre, kort og tyk Hals, siade Ansigter og fulde af
Ar"*); med stumpede og aabne Nieser, ftemsiaaende
5) Hunnernes Historie er hidiil af Ingen med saa megen Lår
dom behandlet og, oplyst som af Desguignes (lliZtoirL
6e5 Huns. ?nlisi7st), Z VuII, 4.), hvis Troværdighed endog
bestyrkes ved de tilsyneladende Modsigelser, man hos ham
stoder paa. I Korthed er deres Historie bedst fremstillet
af Vatterer og Joh. Muller.
<") TatUerede nemlig, saaledes som saadant endnu skal vcere
Skik hos fornemmere Familier blandt Kalmukkerne. Hun
nerne er det derfor uden Tvivl, Sync sius i sin bckiendte
Tal til Arcadius (ved Aaret 400) har i Tanke, naar han
taler om barbariste Folkestammer, der malede deres An
sigter, for at de, ligesom en ny vidunderlig skul
de synes opvoredc af Jordens Skiod og indjage desto swrre
Skrcek. Som en Cyrenenser kan det tilgives ham, at han
forblandede Tatuering med Maling og meente, at det stedse’
var de samme gamle Barbarer, kun under nye Navne
eg’op malede for at kyse Romerne desmere. I Constau»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
