Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blik paa Forsvarsvæsenets Forfatning og Tilstand i det Byzantinske Rige under Keiser Justinian den Første. Ved L. Engelstoft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Uendelig var den Jammer, Barbarerne allerede
dengang havde bragt over Nigels ssisnnesie Provindftr;
og endda saaes ingen Ende paa Ulykken. Eengang
vante til at betragte Itomerne som Bytte, vedbleve de
paa begge Sider af Donauen, men iswr norden for sam,’
me, omsocermende Barbarer, forffiellige i Navn, lige
i Vildhed, Overmod og uophorlig at streife.
’berttius, folede sig opfordrede til at bestride stig Mening og
dens Forsvarere, blandt disse navnligen de tvende lige an
seere og lcrrde Moend Symmachus og Lib a nius , den
eene i Rom, den anhen iAntiochien. Omhyggeligen at samle,
sammenstille og prsve, hvad den Tids hedenske og christclige
Skribenter i saadaut Hensyn have yttret og paastaaet, vilde
vare et meget fortienstligh For«tagende, og vel vcerdt at sys
selscette en philosophisk Historicgranskcr. Overhoved gives
der intet interessantere Skuespil i Historien end Menin
gernes Kamp, i,s«r naar disse gribe ind i vigtigere Sta
terne«/eller Menneskehedens-Forholde, og Indsigt, Talent,
Varme for den —7 virkelige« eller formeente gode Sag
kiecmpe paa begge Sider. Ved faadan Undersogelse maatte og
saa tages Hensyn paa de, Laerde, dex en tilsyneladende
Neutralitet, og i det de forsigtige« undgik alle theologiste
Berorelsespunkter, dog, f. Er. Ammicm, Procop, Agathias,
Synestus (hvilken sidste endog sem christcn Biskop neppe for
andrede noget i sit philosophiffe System), loh.Lydus 0. a. ,
haade ved denne affecteredeTaushed selv og ved bi,lebig Roes
»ver Philosophien, eller ved philosophisk Raisonnement
«g indstreede Vink noksom rsbe deres hemmelige Utilbsic
lighed fdr den nye Statsreligion; ligesoy: det ogsaa fortiente
mere end hidtil at agtes paa, hvad Virkning Julians Eiem
pel, Skrifter og Forssg paa at idealisere Paganismen (hvor
om see Nea nb er s ypperlige Bog: yeber Kayser
Julian und sein Zeitalter, Leipz. 1812. 8.) ha»de « blot
»qa hans Gamtid, men’ogsaa paa de ncermeste Generationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
