- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
6

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stak det en skarpkantet top, der hvor kronen engang
havde været. Kronen maatte vel engang være blit
knækket af storm eller af en lynstraale; bygdens
ældste folk kunde aldrig mindes at have set den.

Naar jeg var langt vække — ude i udmarken,
hvor jeg gjæted kreaturerne og sauene — likte jeg
at sidde og se bort mod granen. Der stod den rød i
solskinnet over den friske, grønne skogrand, og
aftegned sig saa klart og rent mod himmelens blaa. Paa
overskyede dage derimod, eller naar uveir nærmed sig,
stod den svart og stiv; og naar grenene svaied vidt og
bredt i skogen, og kronerne neied sig dybt i stormen,
saa stod den rank og ubevægelig og rørte sig næsten
ikke.

Men hændte det at et beist havde gaat sig væk i
skogen, og jeg paa leiting efter det maatte forbi granen,
da drog jeg mig ræd fremover og tænkte paa
halvmaanen, paa kristenblodet, og andre stygge sagn som folk
fortalte om træet. Men saa maatte jeg nu ogsaa undre
mig over den vældige stammen, som paa den ene siden
var aldeles nøgen og gjennemskaaren af dybe revner,
men paa den andre dækket af en grov, furet bark.
Nederst var stammen saa tyk at to mand ikke kunde
spænde om den. Og de vældige røtterne, som for en stor
del laa bare og nøgne oppaa mulden, var ligesaa
sammenslyngede og knortede som grenene oppe mod
himmelen.

Folk kaldte træet for Tyrkegranen eller Graagranen.

I kornskuren, naar far og alle de andre skar og
bandt det modne, bølgende kornet, fik jeg ogsaa være
med og bære negene sammen. Dette arbeidet likte jeg
godt; det var da en afveksling fra den evindelige
gjætingen; desuden ropte drengen vor altid til mig: „Kil
paa, gut, og vær flittig; den som bærer paa neg, blir
rig.“ Og jeg var snar i vendingen, og sprang og fløi
slig med negene, at far tilslut maatte rope til mig:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free