Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lemmen og inde i kleven; jeg hørte der blev git ord om at de
skulde lede i fjøset og i løen og ude i vedskjulet, og
at den som fandt gutten straks skulde komme til far
hans med ham — denne julekvelden skulde han faa
merke sig for hele sit liv! Men de kom tilbage med
uforrettet sag. To af drengene blev saa sendt afsted til
nabogaardene, skjønt mor ropte, at var jeg gaat saa
langt gjennem skog og mark, saa maatte jeg jo fryse
fordærvet, for trøien og huen min hang paa væggen i
stuen. Aa nei, aa nei, det var da rigtig en elendighed
med de barna!
Saa gik de sin vei; der blev stilt i huset, som
nu næsten var tomt for folk, og inde i den mørke stuen
saa en ikke andet end vinduernes graa firkanter. Jeg
stod inde i klokkekassen; gjennem sprækkene kunde
jeg se ud. Jeg havde klemt mig ind gjennem den trange
døren, og kunde nu akkurat staa opreist derinde.
Aa nei, for en angst jeg udstod i dette
gjemmested! At det ikke kunde ta nogen god ende, skjønte jeg,
og at spændingen, som steg fra time til time, vilde
gjøre enden paa det hele endda værre, det skjønte jeg
og. Jeg banded sykurven, som var den første som havde
forraadt mig; jeg banded krusifikset — at bande min
egen letsindighed, det glemte jeg. Der gik time efter
time; jeg blev staaende i min opreiste ligkiste; urets
tunge jernlodder havde alt naadd ned til luggen min, og
jeg maatte lude mig ned saa godt jeg kunde, for at ikke
uret skulde stanse og nogen finde paa at trække det
op; for da var jeg jo opdaget. For endelig var mine
forældre kommet ind i stuen; de havde tændt lys og
var begyndt at skjendes for min skyld.
„Jeg ved ikke flere steder at lede,“ sa far først
og hev sig træt ned paa en stol.
„Aa, naar bare han ikke har gaat sig vild i skogen
og ligger under sneen!“ ropte mor og tog paa at graate
høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
