- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
34

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synke ned mod brystet, som var halvnøgent, og drog
et dybt suk. Men rytteren drog sit sverd, saa tog han
sin kappe af og delte den midt over med sverdet,
og den ene del lod han falde ned til den stakkars
skjælvende gamlingen. ’Tag tiltakke med dette, min
nødlidende broder!’ sa han. Saa tog han resten af kappen
og tulled den om sig saa godt han kunde, og red saa
sin vei.“

Slig fortalte mor; og jeg syntes jeg trods den deilige
høisommerdag kjendte den iskolde høstkveldens kulde
saa levende, at det næsten gjøs i mig, mens jeg
trykked mig op mod hendes varme brystdug.

„Men fortællingen er ikke ude endnu, barn,“ blev
mor ved, „for selv om du nu ved hvad rytteren med
fattigmanden i kirken betyr, saa ved du ikke hvad der
senere hændte. Da rytteren samme nat laa fredelig og
sov, da kom fattigmanden fra heien bort til sengen hans.
Han smilte og viste ham den del af kappen han havde
git ham; han viste ham naglegabene i sine hænder,
og han viste ham sit ansigt, som ikke var gammelt og
bedrøvet længer, men straalte som solen. For fattigmanden
i heien, det var vor herre Jesus selv det. —
Ja ja, veslegut, nu tænker jeg vi faar afsted igjen.“

Dermed reiste vi os og gik opover aasen.

Paa det sidste veistykket mødte vi to gange en
fattigmand; og hver gang stirred jeg stivt ind i ansigtet
paa ham; for det kunde jo være at vor kjære herre
Jesus gjemte sig bag ham.

Mod kvelden samme dag, da jeg efter min sparsommelige
fars befaling havde tat søndagsklærne mine af
og sprang omkring i mine temmelig mangefarvede
hverdagsbukser, men havde faat lov at beholde den graa
søndagstrøien paa, — og da mor alt for længe siden var
midt oppe i sine huslige pligter, fór jeg op i heien.
Jeg skulde hente sauene og mit eget lille lam hjem til
kvelden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free