- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
39

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke hvor mine er!“ og Vesle-Jakob stirred ned i
marken og mumled: „Der er hul i lommen min.“

Paa den maaden stranded min plan.

Men det forhindred ikke at vi fik tag i Veslebukken
og kjælte for den og klemte den alt det vi vandt.
Den satte forbenene op i fanget vort og saa skjelmsk
paa os med sine store, lyse øine, som om den vilde
gjøre nar af os, fordi vi ikke alle tilsammen havde saa
vidt formue at vi kunde kjøbe den. Den mækred og lo
formelig af os, og viste sine smaa, hvide, hvide tænder. Den
var knapt tre maaneder gammel, Veslebukken; men
skjeg havde den alt; mens jeg og Vesle-Jakob var over
syv aar gamle og alligevel maatte lage os skjeg af
granlav, naar vi vilde gaa med denne stolte prydelse. Og
endda-til aad bukken det skjegget væk af hagen paa os.

Men alligevel var vi alle gladere i dette vesle
firbente, end vi var i hinanden indbyrdes. Og jeg
grubled bare paa en ny maade, som kunde sætte os istand
til at forære det til morbror Jok.

Da far kom hjem fra marken den middagen,
kringsatte vi ham alle sammen, og drog og sled i ham.

„Far,“ sa jeg, „er det sandt at morgenstund har
guld i mund?“

Det var hans eget kjæreste ordtag, og derfor svarte
han raskt: „Javist er det sandt.“

„Ja, ja far,“ ropte vi da i munden paa hverandre,
„hvor tidlig skal vi saa staa op hver dag da, for at du
kan la os faa det hvide bukkekjeet?“

Denne forretningsmæssige vending lod det ikke til
at far var forberedt paa. Men da han fik høre at vi
havde tænkt at gi morbror Jok kjeet, forlangte han at
vi skulde staa op en halv time tidligere hver dag, saa
skulde vi faa dyret.

Nu var bukken vor. Vi beslutted enstemmig at vi
næste morgen vilde se at komme os af sengen før
morbror Jok stod op — og det vilde sige meget —, saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free