Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at briste i latter over sine egne grimaser og
anstrengelser.
Slig var det engang en vinteraften — far sad ved
bordet med kniven og sæbeskaalen, og jeg holdt mig
under bordet — da vi hørte nogen trampe sneen af skoene
ude i svalen. Saa gik døren op, og ind kom en stor kar
med stort, rødt skjeg, som der hang istapper i saa
tæt som ude under taget. Han satte sig bort paa
bænken, drog en stor tobakspibe op af lommen, stak dens
spids ind mellem tænderne, og sa mens han slog ild:
„Du holder paa at barbere dig?“
„Aa ja, jeg stræver saa smaat med det,“ svarte
far, han skrabte ivei med kniven og satte op det værste
af alle ansigterne sine.
„Jo vel,“ sa den fremmede manden.
Saa sad han en stund og røgte og hylled sig ind i
skyer, saa istappene begyndte at smelte og dryppe ned
over skjegget paa ham; saa sa han: „Ja jeg ved ikke
om du kjender mig, Jakob? Jeg har været her i gaarden
engang for en fem aar siden og faat mig en draabe vand
borte ved brønden. Jeg er fra Stanz; jeg tjener hos
gamle Anna paa stenen, og er her for at hente den
ældste gutten din.“
Jeg kjendte jeg blev hed, der jeg sad under bordet.
Den ældste gutten til far, det var mig det. Jeg klemte
mig ind i den mørkeste krogen.
„Saa du er her for at hente den ældste gutten
min?“ svarte far. „Ja, ham kan du sagtens faa; ham
afstaar vi mer end gjerne — saa slem som han er.“
Dette skulde nu være spøg af far; men den
fremmede manden sa: „Nei, det er alvor, Jakob. Det er
noget gamle Anna vil ha opskrevet, enten det nu er
et testamente, eller hvad det er, men hun vidste ikke
nogen at finde fat i som havde lært at skrive. Men saa
fik hun høre at manden paa Skoggaard herude i
Øvreaasen skulde ha slig en kvik gut, som forstod sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
