Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lidt af hvert; og derfor skulde jeg hilse og be om du
vilde være saa snill at laane hende gutten din for en
dag; hun skulde nok sende ham hjem igjen i rette tid,
og gi ham noget for det og.“
Da jeg hørte dette, banked jeg lidt med skoen mod
bordbenet — for dette syntes jeg ikke hørtes saa galt.
„Kjære dig,“ sa far, som imens var blit fin og
glatraget paa det ene kindet, „hvordan i alverden skulde
den vesle gutten kunne gaa til Stanz nu midt paa
vinteren? det er jo mindst fem timers gang did.“
„Ja vist, det er det,“ svarte den store manden;
„men det er netop derfor jeg er her. Han sætter sig op
paa ryggen min, spriker med benene og klemmer dem
ind i ribbenene paa mig, og saa lægger han armene om
halsen paa mig, ret som jeg var kjæresten hans, og saa
holder jeg ham om benene.“
„Ja vel, ja vel,“ sa far, „du trænger ikke forklare
mig hvordan en skal bære en rygbør.“
„Ja ja, saa gaar jeg min vei med ham da, og
lørdagskvelden kommer jeg tilbage igjen med ham.“
„Aa ja, jeg er ikke ræd for du ikke ærlig og redelig
skal komme tilbage med ham igjen,“ sa far, „og naar
gamle Sten-Anna har noget hun vil ha skrevet, og naar
du er drengen hendes, og naar gutten min vil være med
— ja, saa er der ingenting iveien fra min side.“
Disse sidste ord sa far med glatbarberet og
forynget ansigt.
En liden stund efter var jeg kommet i
søndagsklærne. Lyksalig over den store betydning jeg
pludselig havde faat, gik jeg frem og tilbage i stuen.
„Du gaar og gaar som den evige jøde, gut; kan
du ikke sidde i ro lidt?“ sa far.
Men det var umuligt for mig. Jeg vilde helst straks
klatret op paa den store fremmedes brede ryg og redet
min vei; men mor satte mad frem og sa: „Spis nu først,
førend I tar paa veien.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
