- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
54

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte jeg undre mig over hvor trangt skaret var, og
hvor fremmede og høie og vinterlige fjeldene syntes mig.

Inde i huset skreg barnet, og den gamle lo igjen
med den høie, underlige latteren.

Hesten min indfandt sig ogsaa til morgenvellingen,
men han sa knapt et ord; han holdt sig til maden, og
da den var spist, reiste han sig, tog sin store hat paa
og gik afsted til Stanz, for det var kirkesøndag.

Da konen havde faat barnet i søvn, git hønsene
mad og udrettet andre huslige arbeider, slog hun
træslaaen for døren, gik ind i kammerset og tog paa at
ringe med de smaa klokkerne i den lille kirken. Saa
tændte hun to smaa lys, som stod paa alteret, la sig
paa knæ og bad. Da hun havde bedt længe og inderlig
for sig og alle sine, og mest for barnet som laa og sov i
sin halmseng, reiste hun sig og sa: „Nu skal vi ta fat
paa skrivingen.“

Men da vi vilde til med det, da var der hverken
blæk eller pen eller papir. Det var noget vi havde glemt
alle sammen.

Den gamle støtted hodet i haanden og mumled:
„Dette var da en elendighed.“

Jeg havde engang hørt fortælle om en doktor som
i mangel af papir skrev sin recept op paa stuedøren.
Det syntes jeg maatte kunne gaa an her ogsaa; men
saa viste det sig at der ikke fandtes kridt heller i huset.
Jeg vidste ingen raad, og skjæmtes forfærdelig, fordi
jeg skulde være skriver og ikke havde noget at skrive
med.

„Men hør, gut,“ sa den gamle pludselig, „kanske du
har lært at skrive med kul?“

Javist, javist — kul, det kunde jeg godt bruge.

„Og her er da i Guds navn mit papir,“ sa hun og
løfted frem døren til et gammelt skab, som stod bag
ovnen. Inde i skabet laa der nogen vadmelsfiller, lidt
lerred og en rusten spade. Da den gamle saa at jeg la

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free