Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bare slikked rundt paa jorden, og arnens nøgne mur
raged op af asken, reiste Maxel sig. Han gik bort til
brandstedet, tog en glo op og tændte piben sin med den.
Jeg var liden dengang og kunde ikke tænke stort.
Men det ved jeg: da jeg i graalysningen saa Lille-Maxel
staa der ved sit nedbrændte hus og trække rolig paa
piben og blaase den blaa røgen fra sig ud i luften, da
kjendte jeg noget brænde i hjertet paa mig. Det var
som om jeg følte hvor mægtigt mennesket egentlig er,
hvor meget større end sin skjæbne.
Og da Maxel havde faat ild paa piben, satte han
sig atter bort paa stenrøisen og saa udover. Hvad
han da mon tænkte paa, det vilde du gjerne vidst? jeg
ogsaa.
Senere grov Lille-Maxel i asken paa tuften sin,
og fandt der bladet til sin øks. Han laged nyt skaft til
den, brynte den paa en slibesten i nabolaget — og gik
til arbeids igjen. Siden den tid er der gaat mange aar.
Nu er der vakker ager og eng paa Syreflaat, og paa
brandtomten ligger der et nyt hus. Ungt folk bor der;
og faren i huset, Lille-Maxel, lærer sine sønner at
arbeide, men gir dem ogsaa lov til at røge. Ikke for meget
— men en pibe i rette tid.
Da jeg — —
Engang bodde der hjemme paa gaarden hos os
en gammel tjenestegut, som havde sligt et løierligt
udnavn — Dalerbørse-Toni kaldte de ham.
Han eied nemlig — om han havde arvet dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
