- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
67

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og gik frem og tilbage i tunet, fremdeles med
hænderne om hodet, og stirred ned i græsset, som om
dalerbørsen kunde ligge der mellem straaene.

Nu hørte jeg ogsaa mors stemme; hun skjendte,
fordi folk altid var saa uordentlige at de lod nøklen
staa i kisten sin, saa nogen hver kunde beskyldes for
uærlighed; forresten trodde nu hun nærmest, at Toni
i sin forrykthed havde tat dalerne med sig ud paa
ageren og mistet dem der. Der havde ikke været nogen
fattig eller nogen haandverkssvend eller nogen fremmed
paa gaarden i ugevis, og at der ingen tyver var i huset,
det vidste hun.

Jeg sad oppe i moreltræet og kjendte mig underlig
tilmode. Bare jeg nu var vel nede igjen! dette begyndte
at se galt ud.

Nede tog de paa at rope paa Hans.

„Hvis der er nogen her som har gjort det, saa er
det Hans."

Da gutten hørte dette, satte han i ett sprang ned
fra grenen og ned paa marken. Øieblikkelig stimled alle
om ham; og Toni, som havde samlet sig noget, greb
ham i armen og spurte hvor han havde dalerne.

Gutten var saa rød i ansigtet som det rødeste bær;
han svarte at han vidste ingenting om dalerne. Men
Toni sa det kunde aldrig nytte at han negted; alle
vidste at han havde tat dem. Da blev gutten, som af
naturen ikke var videre flink til at tale for sig, men som
var vant til at bøie undaf for andre, ganske stum. Han
stod saa stiv som en pinde og stirred aldeles fortabt
paa sin anklager.

„Hvis du aabent og godvillig siger hvor pengene
er," sa Toni mildt, næsten bedende, „saa skal ingen
gjøre dig noget; saa skal jeg be for dig hos manden, at
du skal slippe for straf. Men negter og lyver du, saa
slaar jeg dig ihjel!"

Og jeg? Da jeg merked den skræksomme vending

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free