- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
69

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle var over Hans? Og mig maatte de da bli endda
mer forfærdede over; jeg havde jo gjort ondt to gange.
Og saa sa jeg ingenting.

Men derimod gik jeg min vei; jeg gik afsted og tog
skogveien fat for at finde Hans. Jeg gik over den første
aasen og ned i Kulbrænderdalen og op igjen paa den
andre siden op mod storskogen ved Djævlestenen. Og
der oppe paa aasen, der hvor der er en grøn liden eng
midt inde i skogen, og hvor det høie, rødmalte korset
staar, der fandt jeg ham. Han laa under korset og sov,
og jeg kunde se paa hans ansigt at han havde grætt.

Høit over de mørke, høie skogtoppene laa
aftenrøden; ikke en lyd, ikke et vindpust rørte sig paa den
skumrende eng — jeg sad ved siden af den sovende og
graat. Barn graater tidt. Men det er vel sjelden at et
barn graater saa bitterlig, saa bitterlig som jeg graat
da, mens jeg sad og holdt vagt over den sovende gutten,
som jeg havde gjort saa stor en urett.

Vække ham vilde jeg ikke. Han maatte være saa
træt. At han er uskyldig, det ved han jo; og det hvisker
englene til ham i drømme. Han har hverken far eller
mor, han har ingen i hele verden; og naar han alt nu
maa bære fremmede synder, fordi han ikke har nogen
som tar ham under sin beskyttelse, hvordan skal det
da gaa naar han er blit ældre, og onde mennesker
kaster sig over ham. Nei, lad ham sove.

Noget saadant var det jeg tænkte og følte; og der
kom over mig en uendelig medlidenhed og en anger og
en kjærlighed, saa jeg graat og graat og ikke vidste
min arme raad. Engang da han rørte lidt paa sig, gav
det et stik i mig, og jeg misted næsten modet til at
sige til ham at det var mig som havde gjort det
skjelmsstykket han var blit mishandlet for. Mon han ikke vilde
bli rasende paa mig? Kunde han ikke slaa mig ihjel
her i vilde skogen, og rope til mig at straffen for det
havde han alt faat paa forhaand?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free