- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
85

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom der en kone bort til mig og hvisked sagte: „Ja,
barnet mit, naar du vil se paa dette, saa er det bedst
du faar en forklaring paa det."

Og saa forklarte hun mig hvem alle figurerne
derinde var. Der var jomfru Maria; hun havde en blaa
kappe over hodet, og den gik helt ned til fødderne
hendes. Og der var Josef; han havde grønne strømper
og bukser af gemseskind; paa lignende maade var
hyrderne ogsaa klædd, — omtrent som en af gutterne
hjemme.

Da messen var forbi, kom husbondsdrengen og
hented mig, og vi gik bort og satte os i en af stolene.
Saa gik kirketjeneren rundt og tændte alle de lys som
i kirken var, og alle mennesker, husbondsdrengen og
tog nu et lidet vokslys op af lommen og satte det paa
pulten foran sig, saa det blev straalende lyst i hele
kirken.

Nu kom presten ind i sin høirøde messeskjorte,
og orgelet bruste, og trompeterne stemte i oppe fra
taarnet. Duftende røgelse steg op og hylled hele det
lysstraalende høialter ind i et bølgende slør.

Saaledes begyndte høimessen; saaledes straalte og
klang og lyste det midt i den hellige julenat.

Og mens jeg sad der ganske stille og kjendte mig
greben i min inderste sjæl, tænkte jeg paa far og mor
og bedstemor derhjemme. Nu knæler de ved bordet
med det ene lyset og ber. Eller kanske de sover, og
det er ganske mørkt i stuen, og bare klokken gaar og
gaar; ellers er det stilt, og dyb ro ligger over skog og
aas, og julenatten er udbredt over hele jorden.

Da vi kom ud af kirken igjen, var det ikke fuldt
saa mørkt som før, endda skodden laa tæt langt
nedover fjeldsiderne. Maanen maatte være kommet op;
der blev ingen fakler tændt mer. Klokken slog et.

Jeg saa endnu engang op mod kirkevinduerne;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free