Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bar hun mig ind i den varme stuen igjen; og da hun
skulde dra skoene og strømperne af mig, var de
frosset ganske fast paa benene. Saa fór bedste ud igjen
og kom ind med en kolle med sne som jeg maatte stikke
de nøgne fødderne mine ned i. Da jeg stod der i sneen,
tog det paa at stikke og rive slig i tærne paa mig, at
jeg anked mig og gav mig, saa ondt gjorde det; men
bedste bare sa: „Det er bra. Gjør det ondt, saa har
du da ikke frosset tærne af dig."
Snart efter lyste morgenrøden ind gjennem
vinduerne, og lidt efter lidt kom alle hjem, far tilslut.
Og allersidst, da solen alt var kommet blank op over
fjeldet, og bedste havde plystred utallige gange, kom
mor. Hun gik bort til sengen, hvor jeg laa, og hvor
far sad. Hun var ganske hæs.
Hun sa at nu skulde jeg sove, og hun hængte et
tørklæ for vinduet, for at solen ikke skulde skinne lige
i øinene paa mig; men far sa jeg skulde ikke sove
endnu; først vilde han vide hvordan jeg var kommet
fra husbondsdrengen uden af han merked det, og hvor
jeg havde været. Jeg fortalte da straks hvordan jeg
var kommet af veien og ind i vilde skogen, og det hele;
og da jeg fortalte om maanen, om de svarte, kollede
aasene, om vinden som suste, og om stupet, saa sa
far sagte til mor: „La os takke Vorherre, kone, fordi
vi har faat ham igjen; han har været paa Troldvæggen."
Da reiste mor sig, kyssed mig paa kindet, noget
hun sjelden gjorde, holdt saa forklæet for ansigtet os
gik ud af stuen.
„Ja ja, godt, din galning; men hvordan kom du
hjem da?" spurte far. Det svarte jeg jeg ikke vidste. Jeg
syntes jeg havde vugget mig og sovet og sovet, jeg
vidste ikke hvor længe; men med én gang var jeg
udenfor døren hjemme, og ved siden af mig stod Mose-
Waberl.
„Mose-Waberl?" spurte far; han vilde jeg skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
