Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lænkehunden lod til at være gal paa hende, for den
gjødde og rev og sled i lænken, saa tidt hun gik over
tunet. Men dyret mente det ikke slig, det viste sig
siden. For en gang da lænken røg, fór hunden bort
til hende, sprang hylende og pibende opover hende
og slikked hende i ansigtet og paa hænderne.
Saa hændte det et aar senhøstes, at Mose-Waberl
næsten ikke var til at faa væk fra mandens grav, og i
de dage kunde hunden vor holde paa at hyle og hyle
i timevis, saa bedste, som var blit gammel og medtat,
sa: „Ja, nu dør der nok snart nogen her i nærheden,
siden hunden hyler saa. Vorherre beskjerme ham,
hvem det saa er."
Og ganske kort tid efter blev Mose-Waberl syg,
og da det led udover vinteren, døde hun.
I sin sidste stund holdt hun far og mor i hver
sin haand og sa: „Vorherre gjengjælde jer det tusen
mangfoldige gange baade paa jorden og i himmelen."
Under stjernehimmelen.
Inde i skoglandet lyser stjernerne klarere end
andetsteds. Digterne har altid paastaat det; nu
indrømmer ogsaa de naturkyndige det. Det kommer af den
rene, fugtige luften siger den ene; men den anden tror,
at det er skogfolkets enfoldige og barnslige tro, som
er grunden til, at stjernehimmelen straaler saa klart og
mildt ned over de store, stille skogene.
Far sa ogsaa til mig en kveld, da vi sad sammen
paa den lille træbænken under grantræet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
