- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
93

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Du er min kjære, snille gut. Se op mod
himmelen; Vorherres øine lyser ned til os."

Ja, det var rimeligt nok; det kunde jeg sagtens
forstaa, at den, som tæller hvert haar paa menneskenes
hoder, maatte ha tusener af øine. Og saa var det saa
vakkert at se, hvor Vorherre blinked til mig med disse
øinene sine, som om der var noget, han vilde, jeg
skulde forstaa — og alligevel kunde jeg ikke med min
bedste vilje gjette, hvad han mente. Men jeg tog mig
for at være rigtig snill og lydig, især om natten, fordi
Vorherre da aabned sine hundredetusen øine deroppe
og talte de snille børnene og ledte frem de stygge og saa
skarpt paa dem, saa han kunde kjende dem igjen paa
dommedag. — —

En anden gang sad jeg igjen paa den lille
træbænken under granen ved siden af mor. Det led alt langt
paa kvelden, og mor sa til mig:

„Du er liden, og smaafolk maa tilsengs nu; se det
er jo alt mørke natten, og englene tænder alt alle lysene
deroppe i Vorherres hus."

At faa et barn tilsengs efter slige ord! nei, det
var ikke vel betænkt.

„Lysene i Vorherres hus?" spurte jeg.

„Javist," svarte mor, „nu gaar alle de hellige hjem
fra kirke, og hjemme er der dækket et stort bord, og saa
sætter de sig ned og spiser og drikker, og englene flyver
fort om og tænder alle lysene; den store lysekronen
ogsaa, som hænger midt i salen; og siden løber de efter
sine fløiter og violiner og spiller og synger, saa der er
den deiligste musik."

„Musik?" spurte jeg, optagen af det billede, mor
rulled op for mig. „End gamle Kare-Mikkel, er han der
ogsaa ?"

Kare-Mikkel var en gammel, blind mand, som
havde spist naadsensbrød hos os, og som pleied renske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free