- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
129

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han mig staa med de ord, at det var bedst, jeg saa at
komme mig hjem.

Jeg kunde gjerne ha tat paa at hyle og jamre mig
nu, for det syntes jeg jeg havde ret til; men jeg orked
ikke; jeg var for forarget til det. Jeg bestemte mig til
aldeles ikke at se at komme mig hjem, men at vente
herude paa landeveien og saa holde ordentlig dom over
denne Grabenbergs-gutten, naar han kom og skulde
hjemover. Og Kræmmer-Theresel vilde jeg ogsaa vente
paa for at forklare hende hele sagens sammenhæng, —
at jeg havde git Vesle-Natz mine kreutzer, for at han
skulde kjøbe noget hos os, og at den falske uslingen
saa havde vendt sig til den skraanende jøden med sine
blanke sølvpenger.

Sent paa eftermiddagen, da folk var draget forbi
i massevis med sine forskjellige indkjøb, tilfods eller
i slæder, saa jeg endelig Theresel komme stønnende
med sin store kiste. Og ved siden af hende vagged den
elendige gjæter-uslingen med forbundet hode, mens den
gamle kjærlig holdt ham i haanden og klapped ham og
kjælte for ham, som om hun vilde gjøre godt igjen for
det onde hendes krambodgut havde voldt ham.

Men da jeg saa det synet, da gjemte jeg mig raskt
bag en furulæg og lod dem gaa forbi. Saa fulgte jeg
langsomt efter dem, fuld af dyb bedrøvelse.

Jeg var ikke kommet halvveis, da der faldt slig
en træthed og mathed over mig, at jeg satte mig ned i
sneen for at hvile lidt. Nu var jeg kommet ind paa
den smale stien i skogen, og her var ingen folk mer.
Bare kraaker og anden fugl fik sne til at drysse ned af
grenene over mig. —

Jeg havde vist sovet en god stund; da var der
pludselig nogen som rusked i mig for at faa mig
vaagen; og i aftenskumringen saa jeg Maischel staa foran
mig med sin byldt paa ryggen.

„Hvad er der iveien med dig, vesle kryb?“ sa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free