- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
133

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Nei, det kan være sandt,“ sa far. „Men tror du
han kan hjælpe da?“

„Hjælpen staar i Guds haand,“ svarte konen
afgjørende. „Men er hjælp mulig, saa er det Stegthomerl
som kan bringe den her.“

Og dagen efter gik der da et bud afsted over aas
og hei og ned i den dalen hvor Stegthomerl bodde.
Budet gik tidlig ud og kom sent hjem, og han havde
den besked med sig, at Stegthomerl ingenting kunde
sige førend han selv havde set den syge.

Den næste dag gik nok et bud (for den første
var blit saarbent paa veien) afsted for at hente
Stegthomerl. Han kom hjem igjen sent paa natten, og bragte
det svar at Stegthomerl aldrig gik til nogen syge selv;
han var en gammel mand, det var det ene; og for det
andet vilde han ikke komme i klammeri med de
eksaminerede doktorerne, for de var bare misundelige paa
andre, som forstod sig bedre paa at kurere folk end dem,
og derfor gjorde de alt for at bringe dem i uleilighed.
Vilde den syge konen komme til ham, saa var det noget
andet, og saa kunde han kanske udrette noget. Men han
løb saavist ikke efter de syge.

Ja ja, dette syntes vi var mandig talt, og vi
forstod saa vel allesammen, at en mand som kjender sit
værd, ikke netop vil kaste sig væk. Men nu kom vi i
stor vanskelighed. Veiret — ja, det var jo godt og
varmt; dagene var lange, og mor var rede; men kunde
vi føre hende den lange veien over til Stegthomerl? og
hvordan skulde det ske? bære hende kunde vi umulig,
og hest og kjærre havde vi ikke. Alle naboerne havde
brug for okserne sine nu i denne travle vaartiden.
Manden paa Kollgaarden havde to hester; men de og
kjærren kosted — far slog hænderne sammen — fem gylden
dagen foruden havren.

Men mens vi sad bedrøvet forsamlet om mors

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free