Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Hvad vil du?“ sa han.
„Aa, om forladelse,“ sa jeg forlegen og flau, „om
forladelse — men — kan jeg ikke la være — at spise
dette flesket? for jeg kan ikke spise flesk.“
„Du har ikke forstand paa det som godt er,“ lo
Steffel og tog flesket fra mig.
Endelig skraaned det nedover. Kjærren skrangled
over sten og humper i veien. Da vaagned mor af sin
sovn; solen brændte ned over os; alligevel gøs det i
hende.
Steffel tørked sveden af panden og mumled:
„Stegthomerl maa være en pokkers saa flink doktor, om
slig en tur som denne skal lønne sig. Klem paa, du
folen min; nu har vi ikke saa langt igjen.“
Det var langt over middag, da vi endelig naadde
ned i dalen og stansed udenfor Stegthomerls hus.
Vi løfted mor af kjærren og ledte hende ind i den
vanne, kvalme stuen, hvor alle vinduerne var
igjenlukkede. Der fik vi hende til at sætte sig i bænken, og
saa spurte vi efter Stegthomerl.
En gammel, grætten kone gav til svar at Thomerl
ikke var tilstede.
„Nei, det ser vi,“ svarte Steffel, „men vi vilde
gjerne vide hvor han er.“
„Det ved jeg ikke.“
„Hvad tid kommer han hjem da?“
„Aa — det kan gjerne være han kommer snart,
og det kan gjerne være han ikke kommer før udpaa
natten; det er muligt han er gaat ned paa vertshuset
nede i dalen.“
Den gamle rusled ud af stuen. Vi sad igjen. Mor
sukked tungt en gang.
Steffel gik ud efter den gamle og ba om hun ikke
kunde koge lidt varm velling til den syge.
„Der er ikke varme paa,“ svarte hun bare. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
