Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Strande; og medens han ligger og drømmer i de
lune, maanelyse Nætter, nynner han endnu sine
ældgamle, tusindstemmige Melodier, — hele Verdens
Vuggesang.
Kun en sjælden Gang reiser han sig i sin
Vælde for at røre Benene og vise, hvem han er.
Da rider han afsted paa Mistralen, tordenblaa og
skumhvid og steiler mod de solvarme Klipper, saa
Sprøiten staar tilveirs som en Fjærbusk i Solskinnet
og driver ind over Havernes Laurbær og
mørkegrønne Pinier; og da ryster Marseillaiseren paa
Hovedet og taler om »overhændigt Hav«.
Men paa saadan en glohed Julidag gider han
ikke røre sig; end ikke det mindste Forfriskelsens
Pust sender han ind over Byen, som gisper i
Middagsheden og næsten bliver borte under sin egen
lumre Aande.
Hele Byen lugter af vond Mad, af harsk Olie
og brændt Smult og Hvidløg, saa det vender sig i
en, og Røgen fra de smaa Slæbedampere, som ligger
med Fyr oppe, vælter mat ud af Skorstenene, breder
sig ud over Havnen og gjør Luften tung og Heden
endnu hedere.
Langs Kaierne er der stille og uddøet.
Heste og Æsler staar forspændt foran sine
Vogne der, hvor Kusken har forladt dem, og sover
med Næsen nede i sine Havreposer; og
hvorsomhelst der er lidt Skygge fra Varestablerne paa Kaien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
