Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
— Ja, saa gik der en Tid i Fred og Glæde;
vi saaes næsten daglig og holdt meget af hinanden,
ialfald var jeg aldeles væk i hende, og hun i mig
ogsaa, — det tror jeg nok.
Hun er et prægtigt Menneske, Anton, og et
godt Hjærte har hun; det er jeg sikker paa. Men
— ser du — vi er saa gruelig forskjellige.
Hun var snil — og kjærlig ogsaa paa en Vis,
— men hun er saa forbistret afmaalt og rolig og
behersket og — og kjølig, havde jeg nær sagt l — og
du ved, hvorledes jeg er! Lidt voldsom kanske, —
ialfald siger hun det, — men naar der er noget,
jeg er begeistret for, eller nogen, jeg holder af, saa
maa jeg da vise det paa en eller anden Maade og
ikke bare gaa og — og–. Huf!
Naa. — Der gik som sagt en Tid, og saa
begyndte Far at ymte om Giftermaal; men jeg slog
det hen med, at vi var for unge.
Saa blev Far syg og døde; — jeg ved, det
gjorde ham ondt, at han ikke fik se os gifte, før
han gik bort — og saa traadte jeg ind i hans Sted
i Firmaet og blev desuden Enehersker i vort gamle
Hus, du husker, paa Drammensveien.
Men saa begyndte Onkel Zacharias at
»foreholde« mig, at det nu snart var paa Tide at gifte
sig. Nu havde jeg mit rigelige Udkomme og et
stort og vidtløftigt Hus, — desuden var det ligefrem
min Pligt ligeoverfor Marianne — og saa videre i
den Stil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
