Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
De lystige Vaskepiger sendte ham kjærlige og
saftige Forsikringer om deres dødelige Elskov; men
han lod ikke til at bryde sig om noget, før Cecile
et Øieblik saa op fra sit Arbeide.
Han gjorde et Kast med Hovedet, at hun
skulde komme hen til ham, og da hun ikke strax
kom, raabte han arrig: — Saa kom da, for Satan! —
tror du, jeg gider staa her og vente paa dig hele
Dagen, Tøs! —
Hun lagde Tøjet væk og gik hen til ham.
— Antoine vil tale med dig.
Hun blev bleg.
— Hvor er han, — jeg har ikke seet ham paa
fire Dage!
— Nei, det er rimeligt nok — lo han. Han
venter dig nede i »den blaa Ræv«, du gjør bedst
i at skynde dig, for han er ikke i videre godt
Humør.
Dermed spyttede han Cigaretstumpen ud, saa
den fløi lige forbi Cecile’s Øre, og fortsatte sin
Vandring.
— Hvor han er sød, Adolphe! — sukkede et
halvgammelt Fruentimmer uden Fortænder og saa
forelsket efter den unge Mand, medens Cecile
pakkede Tøiet sammen og betroede det til den gamle,
medens hun var borte.
Saa gik hun hurtig nedover Gaden.
Cecile var sytten Aar, og hendes Barndom og
Ungdom var gledet hen i disse skumle Gyder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
