Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Men saa var det iaften, at jeg fik Vished. Han
fortalte mig det selv, og var stolt af det!
Hun gøs.
— Antoine og Guignol sad og drak, da
jeg kom hjem fra Arbeidet; — Guignol er en af
hans Kammerater. De var noksaa fulde beggeto,
men Antoine mest; og saa snart jeg var kommen,
begyndte han at skjælde mig ud og plage mig,
saaledes som han har gjort hele den sidste Tid, og
Guignol prøvede at holde ham tilbage, — for Guignol
er en snil Gut, Stakkar.
Antoine begyndte først at erte mig med et Skrin,
jeg havde mistet med alle mine Sparepenge i, og
som han sagde, han nok vidste hvor var henne.
Jeg havde længe anet, at det var ham, der
havde taget det, og det sagde jeg ham, — for jeg
blev sint tilslut — og at han kunde beholde Pengene,
hvis han vilde give mig tilbage Skrinet og nogle
Papirer, som Moder altid gjemte der og havde bedet
mig passe godt paa. Men han lo og sagde, at han
skulde gjemme dem for mig, til jeg fik Brug for dem.
— Hvad var det for Papirer? spurgte Svendsen.
— Jeg ved ikke, jeg har aldrig læst dem.
Men jeg tror, at Moders og min Daabsattest var
iblandt dem; jeg synes jeg husker, hun nævnte det
engang.
— Jasaa — og hvad saa videre?
— Antoine drak meget, som han har for Vane i
det sidste og blev drukken og høirøstet. Han talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
