Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
ikke bange, Cecile, nu er du i Sikkerhed, og saa
sandt jeg lever, der skal ikke hænde dig noget ondt
mere. Prøv at faa sove lidt, vi skal holde Vagt
over dig.
Hun svarede ikke, og han kyssede hende let
paa Kinden, som var vaad af Taarer.
Han vinkede til Svendsen og skruede Lampen
ned, og de gik sammen ud paa Dækket.
Begge Styrmændene og Tømmermanden sad
og frøs og smaasov paa Storlugen, og Matroserne
stod og hang opefter Skanseklædningen, søvnige og
trætte af denne uhyggelige Nattevagt.
Maanen var gaaet ned og Himmelen overskyet,
men et surt, graat Dagslys var begyndt at brede
sig uden at komme fra nogen bestemt Kant og var
netop stærkt nok til, at man kunde skjælne de
skumle, mørke Pakhuse inde paa Kaien og
hverandres blege Ansigter.
— Gaa ned og læg Dere, Folk, sagde Arild;
her er ingen Fare paafærde. Svendsen og jeg bliver
gaaende oppe, til Slæbebaaden kommer.
— Var det ikke tryggest, Kaptein, om der blev
et Par af os oppe alligevel, spurgte Styrmanden,
som var rystet i sit Inderste; — siden atte dem er
saa gælne, atte dem skyder med skarpt, saa — —
— Nei — gaa bare tilkøis; det har ingen Fare.
— Ja — ja. Godnat da, Kaptein! og Folkene
listede forud som en Flok frysende Spøgelser i den
fugtige Graalysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
