Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
hev ind paa Spillet; og langsomt gled »Ragna« ud
fra Kaien og efterlod et stort, tomt Rum i den tætte
Række af Skibe.
— Var det ikke det, jeg tænkte — raabte
Svendsen pludselig og greb Arild i Armen; — der
staar de forsyne mig begge to!
— Hvor — hvem —?
— Vore Venner fra inat. Der lige til høire
for Skilderhuset; — du ser den lille Fyren med
Hatten ned i Øinene, og den lange, sorte Djævelen
bag ham, det er Antoine.
— Jasaa, ser han saadan ud.
— Du ser, de holder Øie med os!
— Ja hende skal de nu ikke faa fat paa; men
du skulde forresten tage dig lidt ivare selv, Anton;
— de har nok bidt Mærke i dig, kan du tro.
— Aa, sagde Svendsen rolig — jeg tænker de
holder sig i Skindet, efter hvad der er hændt inat.
»Ragna« laa nu midt ude paa Havnen med
Flag under Gaffelen; Slæbebaaden var kommen og
havde faaet Trossen ombord, og Folkene holdt paa
at hive ind Varpankeret.
Havnelodsen, en tyk, rød Mand med Guldsnorer
overalt, var kommet ombord og spankulerede op og
ned paa Agterdækket, efter straks at have spurgt
Arild, om han ikke tilfældigvis skulde have en Cigar
paa sig.
Gamle Nicolas kom og tog en rørende Afsked,,
og kravlede ned i sin Baad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
