Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
L’hombre, og en Handelsreisende gik utaalmodig op
og ned paa Dækket; — af og til stansede han ved
Rælingen og stirrede en Stund bistert paa Isen, som
gled forbi Skibet med en bedrøvelig Langsomhed,
— saa bandte han ganske høit og fortsatte sin
Vandring.
Oppe paa Kommandobroen stod Lodsen og
Kaptejnen og endnu en Mand, som man ikke kunde
se noget af, da han var ganske indpakket i en svær
Ulveskindspels med Haarene ud.
— Det vilde være Synd at sige, det gaar fort,
Kaptein — lød det inde fra Pelsen.
— Vi maa være glade saalænge, det bare gaar,
Hr. Svendsen; med den Kulde, vi har, varer det
ikke længe før Raaken fryser til, saa fuld af Is som
den er.
— Naar tænker De, vi kan være fremme?
— Syv — halv otte, vil jeg antage.
Manden i Pelsen brummede noget for sig selv
og satte sig hen paa en Bænk midt i Solskinnet,
lukkede Øinene og faldt i Tanker.
Paa tolv lange Aar havde han ikke været i sit
Fædreland; og da han om Morgenen havde set de
første lyseblaa Fjælde stige frem af Havet, havde
han følt sig saa bevæget, somom al hans Livs Lykke
og Velfærd laa gjemt bag dem og ventede paa ham.
Og dog var der i Virkeligheden meget faa
Baand, som bandt ham til dette Land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
