Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
fik ham til at gyse. Han reiste sig fra Bænken og
saa sig om.
De var nu naaet op under Næsodlandet, som
endnu skjulte Byen for dem; Solen var gaaet ned
bag Aaserne i sydvest, hvor Himmelen var
lue-mørkerød, men længer nordover blev den grøn og
glasklar. Fjordens hvide Flade blaanede hen i
Skyggerne fra de skovklædte Strande og inde mellem
de sorte Øer, og tabte sig indover mod Askerlandet,
som hævede sig mørkt med sine to stolte Aaser i
skarpt Profil mod den lyse Himmel.
Efterhaanden var der blevet saa koldt, at det
formelig sved i Huden, og Isen i Raaken var frossen
sammen, saa det knagede og brast foran Bougen.
En svag Træk fra Nord førte med sig en Kulde
som fra et Polarlandskab, blandet med en fin, krydret
Duft af Gran, Fugtighed og Kulrøg, — man
begyndte allerede saa smaat at lugte Byen.
I Øst, hvor Himmelen var mørknet, var
Stjernerne kommet frem og blinkede saa fort de kunde
for at holde Varmen; og Fyret paa Næsodden sendte
lange, betænksomme Blink efter Hamburgeren, idet
den langsomt svingede om Pynten i en stor Bue.
— Der har vi Hovedstaden — sagde Kapteinen
og pegte indover.
— Hvor —? spurgte Svendsen forbavset.
Kapteinen lo.
— Ja den er jo ikke saa grei at faa Øie paa;
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
