Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Skib, hvor alle Folkene var som en Flok store Børn,
som jeg skulde være Moder for! Arild forgudede de
ligefrem og mod mig vidste de ikke alt det gode,
de skulde finde paa. Jeg tror, jeg kunde bedet dem
gaa i Ilden for mig! Og saaledes seilede vi — tænk
i to hele Aar — fra Havn til Havn, uden at en
Sorgens Sky kastede Skygge over os — som de
lykkeligste Mennesker Solen kan skinne paa!
Men saa fik vi Bud om, at Arilds Onkel var
død, — vi laa dengang i Mobile og lastede; —
Arild maatte hjem i en Fart for Forretningens Skyld
— og saa var det, at jeg tilbød at skilles fra ham,
siden det jo ikke gik an, at jeg fulgte med ham
hjem. Men det vilde han ikke høre paa — han
var ganske rasende en Stund, da jeg holdt fast ved
mit og gjorde mig færdig til at reise; — og saa
— tilslut — endte det med, at vi giftede os paa
Konsulatet dernede og reiste hjem.
— Dette vidste jeg ikke. — Saa det var i Mobie
I blev gifte?
— Da vi kom hjem, blev der naturligvis et
svært Opstyr.
Arild vilde for det første ikke bo i det gamle
Hus ude paa Drammensveien, — det var for
kostbart, sagde han. Han solgte det for mange Penge
og leiede denne Leilighed, hvor vi har boet siden.
Marianne, som havde styret Huset for sin Onkel
og arvet en hel Del Penge efter ham, talte om at
kjøbe en Ejendom paa Landet og flytte der ud, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
