Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
— Men taler De ikke Fransk med Arild?
— Jo for det meste.
— Jamen det forstaar hun jo ikke.
— Nei, — i al Fald lader hun saa.
— Naa, naa Cecile, — De er vist alt for
mistænksom! Tror De altsaa, at det er hende,
som — —
— Som bagtaler mig hos de andre. — Ja.
— Men hvad skulde hun vel vinde ved det?
— Hun ved nok, hvad hun gjør; hun er en
klog Dame. De kjender vel allerede de Mennesker,
Arild omgaaes her i Byen. Jeg har aldrig set saa
underlige Mennesker før; — det vil jo ikke sige
meget, men alligevel! De lever paa en Maade, og
finder sig i Ting, som–. Ja le De bare! raabte
hun rød i Kinderne og rettede sig, — men jeg siger
Dem, at jeg og mine Lige, saadan som jeg var
dengang, vi vilde aldrig — aldrig, hører De! —
have gjort, hvad disse fine Folk gjør, eller taalt,
hvad de taaler uden at blinke!
— Jeg ler aldeles ikke, svarede Svendsen rolig,
men snak ikke saa høit.
— Nei, nei. De har Ret! Men alligevel er de
saa fine paa det, saa hovmodige, saa hjærteløse og
ubarmhjærtige, naar der er det allermindste i Veien
med nogen, som ikke er af deres egne! Det er
nogle slette Mennesker, Monsieur Anton!
— Der kan saamænd gjerne være noget i det,
lille Cecile!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
