Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Mand, som ved, hvad han skylder sig selv og den,
han har givet sit Navn. Desuden, hvad skulde der
kunne hænde, som — —?
Hun saa længe og alvorlig paa ham.
— Tror De, at Fortiden er død? Jeg tror
det ikke.
— Hvorledes —?
Hun fortsatte i stærk Bevægelse.
— Jeg har ikke en rolig Time længer; jeg
holder mig for mig selv — tør næsten ikke gaa ud
mere! Der gaar ikke en Dag, ikke en Nat, uden
at jeg gruer for, hvad der kan ske–
— Men, kjære Dem! Hvad er det da, De
frygter for?
Hun hørte ikke paa ham.
— Derfor skjalv jeg, da De kom saa pludselig;
— en Mand, jeg ikke kjendte, som talte mit Sprog
og kaldte mig Cecile. Jeg troede det var ham.
— Hvem?
— Antoine!
Tiltrods for al sin Selvbeherskelse blev Anton
Svendsen pludselig ganske bleg ved Lyden af dette
Navn, og han maatte gjøre Vold paa sig for at
beherske sin Bevægelse.
I et Nu stod det for hans Erindring alt, hvad
der var hændt hin Sommernat i Marseille for fire
Aar siden, og hvilke Følger det havde havt for dem
alle. I Tidens Løb havde han imidlertid næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
