Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
baade ud og imorgen tænker jeg, vi har Lykken
midt iblandt os; — den heder nemlig »Bonheur«.
Er du sint paa mig?
— Hvor kan du tro! Business fremfor alt!
— Ja ikke sandt! — Men hvor er Tante —
har du endnu ikke seet Tante? Naa der kommer hun.
Marianne Backe kom ind af den samme Dør,
hvor hun før havde vist sig, og gik hen imod de
andre.
Svendsen saa nu nøiere paa hende og lagde
først og fremmest Mærke til, at hun var ganske
usædvanlig mager. Den slanke Figur i den sorte,
løse Fløilskjole kunde lige saa godt have tilhørt
en Gut, saa blottet var den for kvindelige Former,
Ansigtet var ogsaa magert, men af en eiendommelig
og paafaldende Skjønhed. Panden var høi og hvid,
Næse, Mund og Hage rent og kraftigt tegnet som
paa en Statue, Haaret var ogsaa eiendommeligt, —
glat, blødt og lyse-blondt og sat op i en svær Knude
i Nakken; men det mærkeligste var Øinene, — de
var store og mørkegraa, og idet hun saa op, syntes
Svendsen, at det lyste ud af dem.
— Her, Marianne, ser du min bedste og ældste
Ven og Kammerat, Anton Svendsen, som jeg saa
ofte har talt til dig om, — og dette er min Cousine,
Marianne Backe, ogsaa kaldet »Tante«, Husets gode
Aand, — kort sagt to af Verdens prægtigste
Mennesker, som herved gjør hinandens Bekjendtskab!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
