Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
lig giftig, bestemte han sig til at møde Arild, naar
han gik fra Kontoret og faa Besked af ham.
Han tog sin Hat og Frakke og gik ned paa
Gaden.
Klokken var syv; Folk begyndte at komme fra
sine Forretninger, og Carl-Johan var sort af
Mennesker. Den stærke Kulde fra de sidste Dage holdt
sig fremdeles, men Taagen var forsvunden, og en
stor, blank Fuldmaane stod over Stortingsbygningen
i den tindrende klare Vinterluft.
Svendsen gik midt i Gaden, hvor Sneen var
opkjørt og løs som Pudersukker, og tænkte ved sig
selv, at et sligt Syn ser man vist ikke mange Steder
i Verden.
Den brede, snedækkede Gade strakte sig
opover mod Ekertorvet i et fantastisk-festligt Lyshav
fra de høie, elektriske Lamper, Fuldmaanen og de
glødende Butikvinduer, som kastede brede Lysstreif
udover Gaden, hvor de tunge elektriske Sporvogne
gled langsomt henover den hvide Sne og straalede
som smaa Paladser. Stortingsbygningen laa mørk i
Skyggen som en sort Kolos, men Husene paa den
anden Side skinnede med hvide Mure og blanke
Vinduer som en Række Slotte i et Eventyr.
Paa begge Fortouge gled en ustanselig Strøm
af Mennesker frem og tilbage, Slæder susede afsted
med klingende Bjælder, Sporvognene klemtede og
den kolde, rene Luft summede af en Mangfoldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
