Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
og naar den var passeret hørtes ingen anden Lyd
end Sneen, som knirkede under deres Fødder.
Arild svarede ikke strax, han stirrede op mod
Maanen og sukkede; og Svendsen tænkte ved sig
selv, at hans Ven saa baade gammel og bekymret ud.
— Nei, det er ikke det, som trykker mig, men
— han tiede igjen; saa brast han ud — men jeg
er ikke lykkelig, Anton!
— Ja naar du ikke er det, gad jeg vide hvem
som skulde være det, svarede den anden tørt.
— Saaledes kan det se ud, — men du skulde
bare vide —! Der er nu for det første denne
Ordenshistorie, som jeg ikke forstaar et Muk af. —
Ja, Cecile har vel fortalt dig, at jeg skulde blive
Olafsridder —? Han saa prøvende paa Svendsen.
— Hvadfornoget — Olafsridder!
— Ja — synes du kanske der var noget
urimeligt i det? — raabte han stødt.’
— Nei tvært imod! Som en af Landets største
Skibsredere, Formand i Skibsrederforeningen,
interesseret Borger; — jeg finder det baade rimeligt og
glædeligt. Men fortsæt.
— Det er egentlig Arntzen, som har sat mig
paa det, Expeditionschefen ved du. Jeg har gjort
ham nogle smaa Tjenester, og vi er meget gode
Venner. Han er Statsraad Ornings høire Haand og
har i det hele taget adskillig Indflydelse; — han
mente at kunne love mig det ganske sikkert, men
det vilde være heldigst, om jeg kunde finde en eller
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
