Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
tert sammen; men saasnart Cecile fik Øie paa ham,
reiste hun sig og kom hen imod ham.
— Nei, hvad ser jeg! Har vi Dem endelig
igjen — De kan tro, jeg har savnet Dem.
Han følte sig baade lykkelig og forlegen over
hendes Hjærtelighed og lagde samtidig Mærke til,
at hun saa usædvanlig frisk og fornøiet ud; — han
havde ikke seet hende saa livlig, siden han kom
hjem.
Marianne reiste sig ogsaa og rakte ham Haanden.
Hun var altid meget venlig mod ham, og Svendsen
behandlede hende med den mest udsøgte Høflighed.
Hun interesserede ham mer og mer, jo længer
han saa paa hende. Der var noget eiendommeligt
over denne slanke, altid sortklædte Skikkelse, dette
rene Engleansigt og det svære, silkeblonde
Helgen-haar, som forvirrede ham; men naar han en enkelt
Gang fik et Glimt fra hendes Øine, gik der et Chok
gjennem ham.
Det var, somom der i denne skrøbelige
Skikkelse brændte en stadig og voldsom Ild, som hun
med Magt maatte tvinge tilbage og skjule, for at den
ikke skulde bryde frem som Lyn fra disse klare,
graa Øine — men som til Gjengjæld langsomt
fortærede hende selv.
Kun et Par Gange, naar hun havde troet sig
ubemærket, havde han seet dette Blik, idet hun et
Øieblik lod det hvile paa Cecile; — da forklaredes
ligesom hele hendes Ansigt, — en fin Rødme lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
