Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
— Ja han ogsaa — alle tre! Bort fra denne
mørke, onde By, langt bort til et Sted, hvor vi
kunde leve i Ro, uden at behøve at frygte for nogen
— og kunde gjøre Livet godt og smukt for
hinanden, saadan som jeg saa gjerne vil!
Medens han sad der og hørte paa hende,
tænkte han paa mangt og meget, og uvilkaarlig
mumlede han hen for sig. — Det skulde have
været mig — —!
— Og jeg, som troede, at alt maatte blive
godt, naar jeg ofrede mit Liv, min Kjærlighed,
alle mine Tanker for ham jeg elsker, — alt,
alt er bare for ham — og se hvordan det er
gaaet, hvordan mit Liv er blevet! Forbandelsen
har været over mig lige siden jeg blev født! Ham,
jeg vilde give den sidste Draabe af mit Blod, er
jeg bleven en Byrde; jeg er en fremmed i mit eget
Hjem, jeg skjælver for hver Dør, som bliver aabnet,
for hvert Menneske, jeg møder paa Gaden; — og
hvad ondt har jeg gjort! Min Gud — hvad ondt
har jeg dog gjort!
De sidste Ord blev borte i Graad, og hun
skjulte Ansigtet i Hænderne.
Svendsen skyndte sig hen til hende.
— Nei — nei — nei Cecile græd ikke, kjære!
Det er der ingen Grund til; — alt bliver nok godt
skal De se!
Han lagde Armen om hendes Liv og trak hende
bort fra Vinduet, og hun støttede Hovedet mod hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
