Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Stormtagene og atter sank, saa det lød som Hunde,
der hyler om Natten.
Han var selv urolig og forstemt.
Mod al Sædvane gruede han frygtelig til dette
Selskab og ønskedé af Hjærtet, at det var vel
overstaaet.
For det første havde han om Formiddagen paa
Børsen og siden udover Dagen stødt paa saa mange
Rygtespirer og af en saadan Art, at det havde
rystet ham i hans Inderste; men desuden havde han
havt en Konference med sin myndige Veninde Fru
Arntzen, som heller ikke havde været skikket til at
oplive hans Gemyt.
Som han havde forudset, var han ikke sluppet
helskindet fra Velgjørenhedsbazaren. Skjæbnen havde
i Skikkelse af Fru Arntzen slaaet Kloen i ham og
trods alle hans Protester indsat ham til enevældig
Direktør for Varietéen.
Paa Arrangementsprøven samme Formiddag,
havde Fruen taget ham tilside og betroet ham visse
Ting, som foruden at forbause og bedrøve ham
tillige satte ham i den pinligste Forlegenhed.
Var der nemlig noget, Georg Hammon med
Rette var stolt af, saa var det sine fortræffelige
Egenskaber som Vært; og den blotte Tanke paa
Muligheden af, at der i hans Hus skulde hænde
noget — endog den mindste Ting, som kunde være
ubehagelig for nogen af hans Gjæster, satte ham
ganske ud af Stemning. Men efter hvad Fruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
