Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Arild saa bestemt negtede at se hende, blev hun
forskrækket for Alvor. Hun kredsede om
Soveværelset, og lyttede og speidede efter det mindste
Tegn derindefra, — at han kaldte paa hende!
# Hun udspurgte Camilla, hver Gang hun havde
været inde hos ham, — hvorledes han havde det —,
om han ikke havde spurgt efter hende; og naar
Camilla rystede paa Hovedet, kneb hun de smale
Læber sammen og gik ind til sig selv.
Ligeoverfor Svendsen bevarede hun sit gamle,
kolde, høflige og fremmede Væsen. Der herskede
i det hele taget mellem disse to Mennesker et
aldeles fornuftsstridigt unaturligt Forhold!
Tiltrods for, at de begge havde taget Del i de
Begivenheder, som havde bragt Sorg over deres
fælles Ven, og begge var lige interesserede i, hvad
der var hændt og skulde hænde, havde de ikke
vexlet et alvorligt Ord med hinanden, og naar de
mødtes — hvad de gjorde mindst et Par Gange om
Dagen — indskrænkede de sig til de almindeligste
ligegyldigste Høflighedsbeviser og gik hinanden
forbi, somom de intetsomhelst havde med hinanden
at gjøre.
Men efterhvert som hun saa sig selv holdt
udenfor, medens denne Fremmede trængte sig ind
mellem hende og den, hun elskede over alt paa
Jorden, tog hendes Had Overhaand, og hun
formaaede ikke længer at beherske sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
