Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3oi
saaledes, trillede den ene Taare efter den anden
nedover hans Kinder.
— Kom, lad mig hjælpe dig Tøiet paa, sagde
Svendsen, og saa maa vi afsted, Klokken er mange.
Han tog Vadsækken, og lod Arild gaa foran
ind i Dagligstuen.
Marianne stod ved det store Bord og ventede
paa dem; men da hun saa Arild, veg hun bagover
med Hænderne strakt frem for sig, somom hun
havde seet et Gjenfærd.
— Hvad nu? — sagde han og vendte sig i
det samme mod det store Konsolspeil. Saa smilede
han og strøg sig gjennem Haaret. — Naa—aa! Ja,
du ser, jeg er bleven gammel!
Hans Haar var hvidt.
— Arild! brast hun ud, du stakkels, kjære
Arild! Det er ikke sandt, at du vil reise fra mig!
— sig — er det vel?
I disse faa Ord — i Klangen af hendes Stemme
laa hele hendes hemmelige, inderlige og forsmaaede
Kjærlighed! Ligesom Svanen først synger, idet den
dør, saaledes aabnede denne stolte, lidenskabelige
og kydske Kvinde ublufærdigen sit sønderrevne
Hjærte, idet alle hendes Haab døde.
Men han forstod hende ikke.
— Ja> jeS reiser, Marianne. Jeg har solgt alt,
hvad jeg eiede, og er gaaet i Compagni med Anton
Svendsen. Alt herhjemme er ordnet. De Penge,
du i sin Tid satte ind i Forretningen, er foreløbig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
