Hjortens Flugt : Et Digt / 107 (1856) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjortens Flugt - Jørgen og Anna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ned faldt hun paa sit Ansigt Og inderligt hun bad Saa knæled hun ved Stolen, Hvor Broderen sad. Hun bøied sig mod Gitteret Undseelig og lod Sin Sorg gaae til et Hjerte, Som Sorgen forstod. Men hvad de Tvende taled, Det hørte kun Den, Hvis Villie sparer Myggen Og veirer Verdner hen. Da Pigen saa sig reiste, Der perled Taarer frem; Sød Veemod og Fortrøstning Sig speiled i dem. „Jeg Jørgen skal tilgive!” Det hvisked i hendes Bryst, Mens atter hjem hun vandred Langs den solvarme Kyst. „Men ham til Mand at tage, Det blev mig ei paalagt,” – Her nikked hun lidt trodsigt – „Jeg ta’r mig vel iagt!”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>