Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjortens Flugt - Eselet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En Krukke Vand vi havde,
Dertil lidt daarligt Brød,
Naar saa vi drak og spiste,
Hun dækked paa sit Skjød.
Der var jo deilig kjøligt,
Og Straaet var ret frisk; -
Saaledes, jeg og Karen
Holdt sammen Dug og Disk.
Men det var saa det Hele!” -
Her maatte Strange lee.
„Saa gid jeg,” raabte Folmer,
„Ret aldrig Frelse see,
Om ei fra mine Hænder
Hun gik saa reen og skjær,
Som den straalende Lilie,
Den I har saa kjær!
Og hende maae vi søge!
Vi hende frelse maae;
Jeg aldrig meer for Dronningen
Tør stedes eller staae,
For atter jeg har føiet
Den Blomst til hendes Krands!”
Da sukked Strange: „Folmer!
Ei før til Sancte Hans!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
