Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjortens Flugt - Befrielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thi øiner han os Alle,
Er Faren altfor stor;
Hvor hurtigt naaer ei Haanden
Den rædselsfulde Snor.
Vil han mig selv tillivs,
Ei agter jeg det stort.
Det vorde skal den sidste
Misgjerning, han faaer gjort!
Men er jeg først derinde,
Da lister Eder hid;
Det turde jo dog hænde,
I kom i rette Tid!”
Saa talte han og vandred op
I Veiens dybe Sand,
Med Hætten ned om Panden,
Krum som en gammel Mand.
Hen over Vindebroen,
Hvis Lænker hængte ned,
Han, støttet til sin Knippel,
Traadte med langsomt Fjed.
De næsvise Krager,
Halvtamme, op han jog;
Han spændte sine Muskler,
Og kjækt hans Hjerte slog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
