Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HJORTENS FLUGT ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidl tyktes mig, Du var mig
Saa nuir og saa varm,
Det kom mig for, Du har mig
Engang paa din Arm.
Men det er nu vilde Dromme,
Der komme brat og gaae
Og i Taage liensvomme,
Naar man tænker derpaa!“
Da smiled Hr. Stranges Læbe:
„Ung Ellen! vær nu fro,
Nu tor vi sikkert stræbe
At fange Fred og Ro;
Den Afgrund, som os Irued.
Har sit Gab nu lillukt.
Det Flatrimelyn, som lued
Mod vor Isse, er slukt.“
Heel ridderligt han lagde
Sin Arm om Ellens Liv:
„Vil Du,“ ban tro-digl sagde,
„Nu vorde min Ægteviv?“
Hun saae bnm klart i Diet.
Dog blussende som Carmin,
Og svared kja*k fornoiet:
„1 Guds Nuvn! jeg er Din!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
