Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 30 —
bindelse med hende, som dengang var oppe paa
Eidsvold prestegaard.
Han sender hende et brev, som et øieblik lot
hende drømme om et „Under", der laa foran hende,
som gjorde hendes „Sjel rig og fuld . . tung af Haab
og Livets hele Sødme". (I d. 1. N.)
Dette skridt hadde været over evne for
Welhaven. Da han mottar hendes svar som indeholdt
en „fin, kvindelig dæmpet tilstaaelse af hendes
følelser" (A. Collett), viger han straks tilbake for at
ta konsekvensene av sin handling.
Alt i det næste brev til Camilla Wergeland (mai
1835) føler „Ingen dybere" end Welhaven
„Sandheden af den tyske Philosoph Meinhardts Udsagn,
at man kan hindre Kjærlighedens totale Udbrud
ligesaavel som enhver anden Lidenskabs, naar man
rigtig vil".
Welhaven baade vilde og kunde.
Rigtignok kommer han i dette brev med farlige
bekjendelser som denne: „Jeg nægter ikke, at det
mangengang blev mig ret broget, naar mit Øie
dvælede paa Deres sylpheartede Skikkelse, og jeg
havde da, naar jeg anede en lønlig Forstaaelse
mellem os, ofte en rasende Lyst til at gribe Dem i mine
Arme og proklamere min nye Herlighed for et æret
og studsende Publikum . ."
Men med sin skarpe virkelighetssans tok han
samtidig maal av vanskeligheterne ved en forbindelse
mellem ham og hende — og fandt dem for svære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
