Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camilla Collett behersker romanens teknik, hun
leker med dens vanskeligheter, men den utløser ikke
længer for hende hvad hun har paa hjertet. Den
hæmmer den fri utfoldelse av hendes idéer.
Trods al fantasiens billedpragt levet
Wergelands-slegten i begrepernes og idéernes sfære, hvad den
krævet og opnaadde gang paa gang var de mægtige,
teleskopiske syner av en verdenssammenhæng som
henrykket den.
Wergelandsslegten var skapt til at staa i tidens
aandelige avant-garde, den blev „Idéanfører og
Folkets Lærer". Dette forhold, som er saa typisk for
Henrik Wergelands digterliv, viser sig ogsaa at være
den drivende kraft i Camilla Colletts forfatterskap.
Fra 1860-aarene av ser man hende drages
tilbake til slegten og barndomsmindene med
uimot-staaelig magt, og netop paa dette punkt gjennemløper
hun en eiendommelig utvikling.
Hun blir sig efterhaanden sin Wergelandsnatur
inderligere bevisst, hendes tanker arbeider med
Nicolai og Henrik Wergelands indsats i norsk
aandsliv, hun tilegner sig her, eftersom tiden gaar, nye
momenter, nye synspunkter, mens hun begynder at
ane forbindelseslinjene mellem deres og hendes eget
arbeide. Der ligger en merkbar avstand mellem fru
Colletts bedømmelse av Henrik Wergeland i De
lange Nætter (1862) og hendes interessante utsyn
over Dæmringsfeiden i tredie utgave av Amtmandens
Døtre (1879, optat i Saml. Skr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
