Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 69 —
I en række glimrende aforismer — Nicolai
Wergelands egen, høit utviklede form i hans Tanker
og Bekjendelser fra 1848 — belyser Camilla Collett,
særlig i avsnittet Om Kvinden og hendes Stilling,
sit emne fra de forskjelligste sider, og hun har et
forbløffende praktisk grep paa tingen.
„Stuart Mills Bog Om Kvindernes Underkuelse
er fortræffelig," skriver hun; „men den lider af den
samme Feil som alle alvorlige Bøger i vore Dage: at
ingen læser den. . . En Sag, der bærer et stort Bud
til Menneskene maa . . smukt lade være at stole
paa sin „stille Magt". Den maa have Arme til at
gribe med, Vinger til at kjøle, Øine og Toner til at
smigre med; den maa fremfor alt kunne virke paa
en Mekanisme, der her i vor tunge, taagede
Atmosfære altid er i Ulave: Folks Smile- og
Lattermuskler. Stakkels triste, kjedelige, altid ubeleilige
Kvindesag, hvor skulde du tage alt dette fra?"
Men Camilla Collett visste raad.
Med disse erfaringer som utgangspunkt aapner
hun i sine skrifter en vidunderlig behændig
guerillakrig, og som fremragende organisator vet hun at
skaffe sig vaaben og forbundsfæller.
Den moderne litteraturforskning, store mænds
og kvinders skjæbner, historiske situationer i
fortid og nutid, alt tjener hende i hendes kamp.
Som broren Henrik Wergeland og som alle store
samfundsreformatorer var Camilla Collett noget av
en seer og profet, historiens begivenheter ordnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
