Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Den som gransker historien med opladt blik,
han ser hvordan de gang efter gang sprænges,
mennesketankens trange grænser, han fyldes av
ærefrygt for den Vældige, Han som gjør rummet
vidt for vore skridt under os, Han som gir kraft,
saa vore ankler ikke vakler. —
Vi som lever idag, under verdenskrigens tegn,
lever i en tid da mørket falder paa og
frem-gangsveiene synes stængt.
En sammenhængende mægtig kulturperiode
gaar i graven.
Men en ny holder paa at fødes. Vi er trods
alt kommet derhen, mange av os, at vi ikke
længer kan lukke vore øren for stemmen i tiden,
stemmen i vort eget indre som hvisker til os:
«Du trodde den ytterste dag nær. Og se, en
ny dag fødes.
Du trodde menneskeslægten gammel og
graanet, og se, den er ung, den staar endda paa de
nedre trin av utviklingsstigen.
Du tænkte at summen av indsigt og visdom,
bestemt for denne jord, nærsagt var naadd. Og
se, du maa ydmyge dig og vite at endda stammer
du bare paa de første bogstaver av visdommens
alfabet, og veien du gaar paa, den vil aapne sig
til vældige, blaanende utsigter du nu ikke
drømmer om, du litet troende, du lille bange, forsagte
mennesketanke.»
Og eftersom denne stemmen taler — har vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
