Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
blev da vi nævnte det, vilde heller ikke du hat
hjerte til det.
Gang paa gang forsikret han at det skulde bli
bedre med ham, gang paa gang prøvet han at ta
sig sammen. Men saa snart han saa sit snit til
det fik han fat paa morfin igjen. Det er nok
noget han sørger over.
Han sa til mig, at det var tider, da han ikke
kunde leve uten at han fik den glemselen som
morfinen ga ham.
Det nyttet ikke hvad jeg sa til ham, han bare
saa paa mig med nogen øine fulde av bundløs
fortvilelse.
Engang blev han saa syk for os, at jeg ikke
vovet at ta ansvaret alene, men fik sendt bud
efter professor Vedeler.
«Her er bare en ting at gjøre,» sa han. «Send
ham paa en anstalt jo før jo heller. Forresten er
jeg næsten bange han aldrig blir menneske mer,
han er forlangt kommet. Jeg har sjelden set et
saa nedbrudt nervesystem, ikke hos en saa ung
mand.»
Undertiden tænkte jeg det samme, at det snart
kunde være slut, og jeg spurte mig selv om det
ikke vilde være det bedste for ham. Ingen
behøvet jo at vite noget om den virkelige grunden
til hans sygdom ...»
«Men hvorfor skulde den hemmeligholdes saa
nøie, jeg forstaar det virkelig ikke ...»
Per stanset litt før han svarte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
