Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Kavalleriløitnanten fulgte forhekset et par
slanke rappe føtter i hvite silkesko.
«Men stolt som en satan. Ikke til at nærme
sig . . .»
Siden traf han hende ofte.
Slik evne til glæde hadde han ikke mødt.
Champagne i blodet. Festberust. Og allikevel
underlig utenfor det hele, som bevæget hun sig
i en verden bare hun saa og følte, tryg som en
søvngjænger.
Slik var det vel. Utenfor hele jukset.
Ufordærvet og frisk som en nøttekjerne. >
Naar han var træt av . . av . . det hele, det
nye som fyldte hans liv, som føltes som et
jerngrep om sjælen, ikke undte ham ro hverken nat
eller dag — ja, da fandt han hvile ved at tale
med Kirsten.
Han blev likesom løftet ind i en verden hvor
det var let at dra aande, hvor al tyngsel var borte.
Alt som var i ham av lek og fest vaagnet.
Per Hjelm saa for sig hvordan Kirsten
pludselig hadde vendt sig mot ham da han første gang
spøkte med hende. Først saa hun overrasket
spørgende paa ham, vår og sky, færdig til at
gjemme sig. I næste nu gled et stort,
forstaaende smil over hendes ansigt, og lynsnart var
hansken tat op og leken igang.
En overgiven, graciøs lek, fuld av humoristiske
pointer, av flygtende stemningsbilleder og
overraskende tankekombinationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
