Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Hun kunde være yndig, øm, rørende. Men
hun hrukte det alt — selv det onde hun hadde
gjennemgaat — til at opnaa sin egen vilje i
smaat og stort.
Otte dage senere fik jeg nok et brev.
«Jeg tror vi er for forskjellige. La os skilles
nu før vi faar gjort hverandre noget ondt.»
Gjort hverandre noget ondt!
Vet hun da ingen ting om al den lidelse hun
har bragt over mig . . . Hun har løst farlige
kræfter i mig, og det er stunder da jeg føier det
som jeg aldrig mer kan bli et helt menneske
igjen . . .»
Rakel var blit blek, men hendes stemme var
fuldkommen rolig, da hun talte.
«Naar du har kjæmpet gjennem denne onde
tid vil du være sterkere end før, Per. Jeg vet at
du har styrke i dig til at tæmme alt det som ikke
er dit bedste jeg.
Kanske skal du gjennem dette for at lære
hvor sterke kræfter du har til ondt og til godt
— for at faa dig selv helt i din magt.»
«Ja, du har vel ret,» sa Per, og han saa meget
træt ut.
«Men jeg føler undertiden alt dette onde som
en aandelig smitte . . .
Og ofte vet jeg ikke engang hvad som er ret
og rigtig.
Om jeg ikke har forpligtelser mot hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
