Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
skalberg mot øst med hvitmalte gaarder og
løv-rike haver og orekrat iblandt strødd uregelmæssig
omkring paa sletten.
Under sig skimtet han prestegaardens sorte
tak over sølvpoppelen og de myke, vajende
piletrær rundt andedammen ved fjøset.
Per følte pludselig glæden vælde op i sig ved
tanken paa at han snart skulde være midt i
kredsen av dem allesammen hjemme. Han kastet
luen høit i veiret, grep den i farten, la paa sprang
over stok og sten og stanset først ved
laavebyg-ningen som lang og statelig flankerte
gaardsplad-sen mot vest.
Per Hjelm saa sig omkring paa tunet.
Du verden hvor mange festlige stunder han
hadde oplevet her, især før sorenskriverens flyttet.
Han syntes endda han kunde se skriveren for
sig med kalotten ned over det ene øret, mens
han suget mægtige røkskyer ut av sin
sølvbe-slagne merskumspipe og med halvlukkede øine
iagttok ungdommens lek paa græsvolden.
Den lille spinkle forskræmte sorenskriverfrue
ved siden av ham fulgte med ængstelige øine
tvillingenes viltre løp, de holdt altid trofast
sammen i sisste-par-uten og undgik ihærdig
fuldmægtigens energiske forsøk paa at skille dem ad.
Per Hjelm syntes han hvergang kunde kjende
hvad hendes moderlig bekymrede hjerte kredset
om: Gud vet om han ikke allikevel løper av
med en av dem tilslut — og det gjorde han!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
